Sidste nyt

Her kan du finde en blanding af nyheder, referencer samt artikler fra faglige magasiner vedrørende A-One og det vi går og laver.

Zinkfri fodring


Zinkfri fodring kan skabe en hel del udfordringer i forbindelse med fravænning.

For at forhindre at grisen skal slås med en stor mængde ufordøjet protein i systemet, bruger A-One en teknologi, som gør det muligt at sænke indholdet af totalt protein, uden at gå på kompromis med performance. Udover en forbedring af proteinfordøjeligheden, sker der tillige en forbedring af tilvækst, samt reduceret foderforbrug.

Vi opfordrer således til et tæt samarbejde imellem griseproducent og foderproducent, for der findes i vores optik ikke én løsning, som passer alle steder.

For det første skal griseproducenten gøres klart, at smågrise som ikke får zink, er anderledes grise at passe. Det stiller større krav til daglige rutiner og management, da zink ligesom har skabt en ”magisk” boble omkring grisen. 

Foderet uden zink kommer oftest til at betyde øget appetit og foderoptagelse. Foderet smager simpelthen bedre uden zink. Dette kan resultere i en mere lind fæces og måske en ændring i farven. Det betyder ikke nødvendigvis, at grisen har diarre. Grænsen imellem lind fæces og diarre bliver mere hårfin og derved skal der mere overvågning på grisene i det daglige arbejde.

I A-One har vi både færdigfoder og koncentrater, som kan løfte opgaven med fodring uden zink.
I færdigfoder drejer det sig om Combat serien, som kan anvendes både i farestalden og klimastalden. Combat serien er sammensat af skånsomme råvarer, og hele serien indeholder vores Sunlustre (Fuldfed soja). Sunlustre tilfører god energi og smager godt.

Vores standardprogram passer til de fleste besætninger, men en del producenter oplever nye udfordringer, efter at muligheden for dyrlægeordineret zink i foderet er forsvundet. 

Vi er af den overbevisning, at success med zinkfrit foder er en proces og et spørgsmål om tæt samarbejde. Hos A-One kan vi tilpasse vores koncentrater til den enkelte produktions udfordringer, og ens for dem alle er den skånsomme sammensætning af råvarerne og engelsk Know-how. 

 

Tilbage