Sidste nyt

Her kan du finde en blanding af nyheder, referencer samt artikler fra faglige magasiner vedrørende A-One og det vi går og laver.

A-One Danmark søger produktkonsulent til grise


Rådgivende salgskonsulent til griseproducenter søges

Er vi så svineheldige, at du findes derude et sted. – Dig, som drømmer om frihed under ansvar uden at miste trygheden i at være en del af noget større?  

A-One Danmark er en del af Devenish & A-One Feed Supplements Ltd.

Vi udvikler, producerer og sælger foder og innovative løsninger til danske og udenlandske griseproducenter. Derfor forestiller vi os, at du har indsigt i eller ligefrem er uddannet inden for landbrug. Men det er ikke et krav. Det vigtigste er dine menneskelige kvalifikationer. 

Du er struktureret anlagt, kan få ting til at ske og forstår at arbejde selvstændigt. Men du motiveres samtidig af mødet med andre mennesker, hvor du er god til at fastholde gamle- og tiltrække helt nye relationer. Som en stærk kommunikator i skrift og tale er du indsigtsfuld og overbevisende. Først og fremmest på dansk og engelsk, selvom tysk også vil være en fordel.

Jobbet
Med reference til vores direktør og med backup fra øvrige kollegaer kan du se frem til en afvekslende hverdag, hvor du fra dit hjemmekontor selv tilrettelægger dine timer.

Du vil få ansvar for at servicere en fast kundeportefølje spredt over hele Danmark. Dvs. med rådgivning, tilbud og jævnlige besøg med information om- og præsentation af fx produktnyheder, hvorfor du har kørekort og egen bil. (Kørslen godtgøres af os).

Derudover bliver du selvfølgelig en del af vores salgsteam og vil skulle indgå i møderutinerne der. Potentielt kan du i den forbindelse faktisk få stor medindflydelse på A-Ones videre udvikling og satsninger i omkringliggende lande.

Løn og ansættelsesforhold
Som det selvfølgeligste kan du se frem til en attraktiv lønpakke inkl. pension og bonusordning. Glæd dig også til at blive en del af vores positive virksomhedskultur. Vi sætter pris på et godt grin imellem opgaverne og arrangerer i løbet af året flere sociale arrangementer.

Søg stillingen
Lad os endelig høre fra dig, hvis du kan se dig selv i beskrivelsen ovenfor. Send din ansøgning til vores direktør, Jesper Skjøtt. (Og han besvarer også gerne evt. spørgsmål; bare giv ham et ring).

Jesper.skjott@a-one.nu

Tlf.  40 22 26 42

 

Printvenlig udgave her (PDF-fil)

 

 

Tilbage