Sidste nyt

Her kan du finde en blanding af nyheder, referencer samt artikler fra faglige magasiner vedrørende A-One og det vi går og laver.

Zinkfri fodring



Vi opfordrer til et tæt samarbejde imellem griseproducent og foderproducent, for der findes i vores optik ikke én løsning, som passer alle steder.

For det første så skal griseproducenten gøres klart, at smågrise som ikke får zink, er anderledes grise at passe. Det stiller større krav til daglige rutiner og management, da zink ligesom har skabt en ”magisk” boble omkring grisen. 
Foderet uden zink kommer oftest til at betyde øget appetit og foderoptagelse. Foderet smager simpelthen bedre uden zink. Dette kan resultere i en mere lind fæces og måske en ændring i farven. Det betyder ikke nødvendigvis at grisen har diarre. Grænsen imellem lind fæces og diarre bliver mere hårfin og derved skal der mere overvågning på grisene i det daglige arbejde.

I A-One har vi både færdigfoder og koncentrater som kan løfte opgaven med fodring uden zink.
I færdigfoder drejer det sig om Combat serien, som kan anvendes både i farestalden og klimastalden. Combat serien er sammensat af skånsomme råvarer, og hele serien indeholder vores Sunlustre (Fuldfed soja). Sunlustre tilfører god energi og smager godt.

På koncentratsiden har A-One lavet to linjer. Dette er Combat 400 og 600 serien.
Vores LP (Lav protein) er en linje hvor vi blandt andet har skruet lidt ned for råprotein i forhold til normen, dette bevirker at grisene får lidt mindre ”fart” på, hvilket minimere risikoen for at de ”vælter”. Ydermere er blandingen sammensat ekstra skånsomt på råvarersiden. Dette anbefaler vi til de griseproducenter som ikke tidligere har prøvet at fodre zinkfrit, eller som oplever store udfordringer med det. 

Derudover har vi en linje som ligger lidt højere i råprotein, men som stadig er sammensat af skånsomme råvarer. Dette anbefaler vi til de griseproducenter som allerede er trygge ved at fodre zinkfrit, eller som trin 2, efter LP linien.  

 

Tilbage